Den perfekte sommerfrokost på terrassen

Jeg gav hele min garderobe væk!?

For lige omkring 4 måneder siden valgte jeg at give slip på alt i min garderobe bortset fra det allermest nødvendige. Folk som kender mig ved, at min garderobe var KÆMPE. Jeg havde så meget tøj og sko, at jeg slet ikke fik gavn af det. Tingene blev bare gemt og glemt.
Jeg kunne mærke at det begyndte at gå mig på, at jeg hver dag følte at jeg behøvede at gå i noget nyt. Det måtte aldrig være det samme. Penge der bare fløj forbi mig til ingen nytte og en garderobe, der aldrig kunne holdes ryddelig og pæn. Jeg overvejede længe om jeg skulle begynde at sætte hver enkel ting til salg på diverse salgs-grupper, men vurderede simpelthen meget hurtigt, at dette ville blive for tung en opgave. Jeg havde brug for at komme af med tingene- og med god samvittighed.
På trods af at flere af tingene var dyre og nærmest ubrugte, så gav jeg det hele væk. Omkring 30 par sko, 60 par bukser og mindst 200 overdele. Der var omkring 15 jakker også, som blev givet væk. Jakker var en af mine store svagheder og det er nok dem jeg i dag kan komme til at savne mest.

Jeg havde det meget svært med det den første måned. Det var en helt ny tilvænning, men det hjalp mig meget da jeg en aften fik skrevet lidt tanker ned omkring det. Et slags “afskedsbrev”. Det er meget personligt, men jeg vil gerne dele det da flere måske kan få gavn af det. Det har i hvert fald givet mig en masse ny energi.

Jeg starter forfra.
Jeg har givet alt mit tøj og mine sko fra mig.
Gud, hvor jeg savner alle mine sko. Alle mine jakker.
Jeg savner det hele og jeg prøver konstant på at huske hver en ting.
Alle disse penge, som bare er spildte nu.
Alle disse minder er væk nu.
Væk fordi,
at jeg vil lære det.
Jeg vil lære at slippe trygheden. Lære at skabe nyt fra bunden.
Penge er jo bare penge. Jeg kan altid få det igen,
men livet, min familie og tiden, kan jeg aldrig få igen.
Måske er en ny garderobe slet ikke dumt? Hver en ny ting får en plads.
Før var der ikke plads til mere.
Det gjorde mig fed og blind, men hvorfor er savnet der stadig?
Jeg ved det godt. Jeg mærker det nu…
Det er følelsen af ikke at være god nok,
og det må være hele kernen.
Jeg vil ikke gemme mig bag tøj og dyre ting. Ikke længere.
Jeg vil være fri og glad nu.
Glad for mig selv nøgen og med det jeg har.
Ikke tildække mig og usynliggøre min egen personlighed med noget jeg ikke kan være i.
Det er slut, selvom det gør ondt.
Selvom der er ting, der skriger på mit hjerte “glem mig ikke!”.
Tøj, som jeg har haft så længe. Nogen ting i flere år.
Men igen, det er jo ikke tøjet – det er Dem, der betyder alt for mig.
Så derfor lever jeg ikke længere i tøjet,
nu lever jeg i dem, sammen med dem.
Det er allerede bedre inde i maven nu.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den perfekte sommerfrokost på terrassen