Guide til en mere livlig garderobe

Hvorfor gik vi fra hinanden? // Overvejede jeg en abort?

Dette her kommer til at blive et lidt mere personligt indlæg. Jeg er sikker på at flere i min omgangskreds vil synes, at det er for meget at dele med offentligheden. Det er en balance som man lige skal finde, men det er en del af det at blogge.

Jeg deler vores historie fordi at jeg er sikker på, at der er flere derude, som har været igennem noget af det samme på et eller andet tidspunkt.

Jeg ønsker at folk lærer mig at kende på alle punkter. Jeg har vidst fra start af, at jeg ikke kun ville vise alle de gode sider. Dette er vores liv – snart er vi en lille familie, og det ville være løgn hvis alting var godt hele tiden. Heldigvis er Andreas (min kæreste) enig med mig i, hvad der kommer ud her på bloggen. Vi er sammen om det og ønsker begge to at dele ud af vores liv sammen – oplevelser samt de erfaringer, vi gør os.

Jeg skal forsøge at gøre en ret lang historie, en smule kort.

Sagen er den, at Andreas og jeg mødte hinanden i starten af november 2017. Det hele gik ret hurtigt imellem os og vi opdagede hurtigt, at vi slet ikke kunne undvære hinanden.
Da jeg fandt ud af at jeg var blevet gravid allerede 2 mdr. efter, så vidste jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere det. Vi havde kun snakket meget lidt om børn osv., og var begge enige om at det nok ikke skulle være lige nu. Andreas ville gerne være færdig med uddannelse og have et godt job inden.

Jeg vidste at jeg var klar til rollen som mor- og til familielivet. Derfor gik der panik i mig. Jeg frygtede, at han ville have mig til at få en abort. Det ville være det værste for mig, men på samme tid havde jeg heller ikke lyst til at undvære ham og det vi på så kort tid havde fået opbygget sammen.

Men det lille væsen i maven fyldte alt for meget inde i mig. Jeg følte, at jeg skulle beskytte det for alt i verden. Så jeg valgte at gå fra ham uden at fortælle ham om graviditeten i første omgang. (Pyyh). Ikke at han ikke skulle have det at vide, men jeg vidste simpelthen ikke hvordan.
Derfor så jeg ingen anden udvej end at ignorere ham og lade som om, at jeg ikke elskede ham længere. Jeg brugte mange undskyldninger og han forstod det jo ikke, for vi havde det virkelig godt sammen. Så han gav ikke op. (Heldigvis). Det var en hård tid og det varede faktisk en hel måned.. Mange tårer og et kæmpe savn hver evig eneste dag. 

Efter en måneds tid indså jeg, at jeg ikke ønskede at være foruden ham. Kærligheden til vores barn i maven var kun vokset på den tid og det var så svært, at fortælle ham sandheden. Jeg vidste, at han ville kunne afvise det fuldstændigt. 

HELDIGVIS tog han det pænt. Han var selvfølgelig i chok, men aldrig nævnte han abort eller at vi ikke ville kunne være sammen. Som dagene gik, blev han selv mere og mere glad for tanken. 
Nu er vi i den grad vokset med opgaven sammen og er faldet godt tilpas i den dejligste lejlighed inde midt i Aalborg. Alt er klar til at vores lille Sommer melder sin ankomst. 

Vi elsker hinanden mere og mere for hver dag der går og jeg er sikker på, at ligemeget hvad der skulle komme, så klarer vi det sammen.

Det var vores historie, kort fortalt. En lidt hektisk start på et meget nyt forhold. Jeg håber, at I vil følge med i vores liv sammen – på godt og ondt. Vi ses! <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til en mere livlig garderobe