Jeg prøver Reiki Healing

Pandestegt torsk med tilbehør

Vi spiser normalt fisk et par gange om ugen herhjemme, men oftest bliver det sådanne ting som en dåse tun/makrel, røget laks eller fiskefiletter.
Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, for det er egentlig lige så nemt at tilberede en filet fra en torsk, som fra en kylling. Så i dag prøver vi altså at lave torsk stegt på panden med nye kartofler og persillesmør.

Jeg har valgt at vende filetterne i lidt mel med salt og peber først. Det er vigtigt at panden er brændvarm inden du lægger fisken på. Jeg tilsætter først lidt olie, som gør at panden opnår en høj varme, samt en smule smør som giver den gode smag.

Når smørret begynder at bruse op, kan du lægge fisken forsigtigt på. Det er vigtigt at du kun vender dem én gang. Alt efter tykkelse på filetten giver du dem ca. 2-5 minutter på hver side. Du kan evt. lige kigge forsigtigt under fisken om den har fået en brun og sprød overflade inden du vender den.

Når torsken har fået nok, vil den skille sig forsigtigt i sådanne “flager”. Så du kan tjekke den ved at trykke lidt på overfladen og se om den er begyndt at skille sig lidt fra hinanden, når du trykker på den.

De nye kartofler er blevet vasket grundigt, men bliver ikke skrællet. De får ca. 20-25 min. i gryden med lidt salt.

Retten serveres til sidst med kold persillesmør – og i vores tilfælde lidt ribsgelé til også for, at give retten en smule sødme og syre.

 

Velbekomme!  Og tak fordi du kiggede med. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg prøver Reiki Healing