I´m back!

Projekt babyværelse #1 Pusleplads

Siden at vi flyttede ind i vores nye lejlighed d.1 april 2018, har babyværelset været mit absolut yndlings sted at være (wonder why!). Vi bor i en 4-værelses lejlighed på 105 kvadratmeter, så plads har vi nok af lige nu. Det gør også, at vi er så heldige at have et ret stort værelse til lillepigen.

Vi har valgt at have pusleplads inde på hendes værelse, da det giver mest mening i forhold til pladsen – og så synes jeg også at det er det hyggeligste. Vores badeværelse er nemlig slet ikke stort nok til det formål.

Jeg overvejede længe hvilket puslebord vi skulle have til hende, men umiddelbart var der ikke ét som tiltalte mig specielt meget. Jeg kan godt lide at det er simpelt og at der kan være en masse plads til de forskellige ting. Jeg så så, at flere havde brugt den populære malm-kommode fra IKEA til at “bygge” puslebordet ud fra. For det første var det faktisk en ret billig løsning + at kommoden indeholder en masse god plads til hendes ting/tøj osv.

Vi valgte derfor at købe den kommode med 6 skuffer, for netop at have en masse plads. Nogle vil måske synes at den er lidt for lav, men med pusleplade og puslepude, så passer den fint til os i højden.

Kommode med 6 skuffer fra IKEA HER

Pusleplade fra Ønskebørn, som passer ovenpå kommoden HER

Puslepude fra Ønskebørn HER

Derudover har jeg valgt at sætte et spejl op, samt en sky-lampe (begge ting også fra IKEA) og ellers bare pynte med lidt stickers – og andet hygge fra Søstrene Grene.
Vi mangler lige at få hentet puslepladen og puslepuden i Ønskebørn, men resten ser sådan her ud indtil videre:

Tak fordi du læste med – Jeg håber at det måske kunne give lidt inspiration <3

//SasjaLykke

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I´m back!