Når alt kommer til alt

Jeg har været mor i 16 dage (384 timer). Ja, jeg tæller altså stadig..
Det er helt vildt som tid og timing er begyndt at fylde alt i hverdagen. Alt bliver talt- og skrevet ned (sovetider, spisetider, lortebleer osv.)
Jeg troede at min mor var skør, da hun engang viste mig alle hendes flere-hundrede siders notater omkring mig.
Men, now i get it! 

Tid er virkelig blevet altafgørende! Desværre kan man jo slet ikke planlægge noget endnu, med sådan en lille mus. Folk siger altid “sov, når baby sover”, men jeg må bare erkende at det fungerer bare ikke for mig. – Ikke i længden i hvert fald. For det første ved man aldrig hvor længe hun har tænkt sig at sove og det gør bare, at man kommer til at “stresse” lidt over det i stedet og så kan man slet ikke slappe af.

Så i stedet nyder jeg at lave andre ting imens hun sover, for så føler jeg mig klart mere frisk og omstillingsparat! Det kan være noget så dumt som lige at sætte en tøjvask over, eller tømme opvaskemaskinen. Måske kan jeg endda nå et varmt bad, spise lidt og se noget Netflix. Dét er virkelig blevet guld værd!

Nu er vi også heldige de fleste nætter, hvor hun sagtens kan tage en 4-5 timer i streg og det giver helt sikkert det ekstra energi (hvis man kan kalde det det) i løbet af dagen.
Der er selvfølgelig også dage, hvor jeg kan tage en time eller to i løbet af eftermiddagen, hvor hun tit sover én god lur. Det tager jeg lidt som det kommer. Men hold nu op, hvor bliver man hurtigt kreativ i sin planlægning.
Igår fik jeg f.eks. en dejlig gåtur med barnevognen i en times tid til formiddag, hvor musen bare sov igennem det hele. Da vi kom hjem valgte hun lige at sove 1/2 time videre i liften, hvilket resulterede i at jeg nåede at pynte hele hytten op til jul. (:-D) Det er måske lige en uges tid eller to for tidligt, men who cares. I det mindste nåede vi det!

1/2 time kan nemt føles som 2 timer nu – det er helt vildt underligt, hvad man kan nå lige pludselig. Og dejligt! Det er super skønt.
Men skud ud til alle enlige forældre – jeg har virkelig kæmpe stor respekt for dem der kan det. Jeg er så glad for at vi er to om det herhjemme og kan aflaste hinanden en gang imellem, når der virkelig er behov for det.

Når alt kommer til alt,
Så sætter jeg langt større pris på den tid jeg har nu, i forhold til før. Al den tid man havde til ingenting, som et eller andet sted bare blev taget for givet- og spildt. Nu bliver hvert minut udnyttet og på trods af hvor hårdt det til tider kan være, så er jeg vild med det!

Tak fordi du læste med,
//Sasja Lykke

Vores barselsgaver (video)

Hej og velkommen tilbage til min blog!
Som de fleste af jer nok ved, fødte jeg en lille pige for 14 dage siden og
mange har derfor ønsket at se de barselsgaver, som vi har fået til lille Sommer. 

Vi er super glade- og taknemmelige for alle de mange fine ting vi har fået. Der er et par ting som ikke lige bliver vist i videoen, da det enten er til vask, blevet spist eller visnet (chokolade og blomster). Vi fik så mange smukke blomster!
Derudover har vi også fået den fineste babynest fra CamCam, samt det lækreste strikkede tæppe (Marys royale svøb) og ikke mindst den flotteste højstol med navn på lavet personligt af Sommers morfar.  Jeg kan lige indsætte billeder af disse ting her under videoen.

Tak fordi du kiggede med,
vi ses!

 

De første 2 uger som mor- Er jeg blevet overrasket?

Jeg har nu været mor til den sødeste- og smukkeste lille guldklump i 2 uger (i overmorgen).
Livet som forældre er en kæmpe stor omvæltning og rutinerne skifter hele tiden i takt med hendes udvikling – eller dvs. der er slet ikke en rutine, lige nu i hvert fald.
Jeg vil fortælle lidt om, hvordan de sidste 2 uger har været for os. Ting som er kommet bag på os- og ting som faktisk er nemmere end forventet. 

Den aften vi kom hjem med hende første gang (halvandet døgn efter fødsel), var så underligt! Hun lå bare der i liften og sov, og lejligheden så ud som vi forlod den. Dog gik det hurtigt op for mig, hvor stor en hjælp det havde været for os på sygehuset nu hvor jeg hverken kunne gå/stå/sidde/vende mig osv.
Derfor måtte vi hurtigt flytte lidt rundt på ting i lejligheden for at gøre det hele lidt nemmere for mig. Så vi byggede “rede” inde i stuen, hvor vi alle 3 har sovet lige siden. For hver dag der gik, fik jeg det også meget hurtigt bedre – men vi sover altså stadig inde i stuen. For nu er det bare blevet så hyggeligt!

På 4-5 dagen da mælken for alvor løb til, havde jeg en lidt øv-periode med 39 i feber og i konstant smerte. Vi endte med et lille besøg hos vagtlægen og noget smertestillende, og så gik det heldigvis også forholdsvis hurtigt over igen. Som Andreas så fint mindede mig om, så er alting i en periode. Godt eller dårligt, så er det kun i en periode og så skifter det igen. Det har hjulpet mig meget, når jeg en gang imellem føler at det bliver lidt hårdt.

Så herhjemme er det hårdt af og til, måske fordi hun ikke lige kan falde i søvn, når vi er trætte. Men det er højest svært i et par timer og med det i baghovedet og en god portion tålmodighed- og støtte i hinanden, så klarer vi det. Det hjælper virkelig at tage det hele i perioder! Og sover hun endelig og vågner igen fordi hun har lavet i bleen, så betyder det at vi starter forfra. Det er øv i 5 min. og så husker vi på, at det kun kan blive bedre fra nu af.

Men for at være helt ærlig, så er Sommer en dejlig nem baby. Hun sover det meste af natten, hvilket vi er meget taknemmelige for. Hun sover gode lure om dagen (1-3 timer ad gangen). Hendes vågne timer bliver mere og mere, men hvor er hun altså skøn når det endelig er! Hun smiler og er så nysgerrig allerede. Trætheden forsvinder med det samme hun smiler til os. Det er virkelig den største gave i livet – det har de ret i.

På samme tid synes jeg at vi har hørt på så mange fortælle os om, hvor hårdt det er. Det er sådan noget folk gerne fortæller dig. Det er også fint nok, til en hvis grænse.
Både Andreas og jeg nåede hurtigt til et punkt i graviditeten, hvor vi blev nødt til at lukke af for den slags historier. For hvad hjælper det os egentlig? Man kan sige at det havde en positiv effekt, da vi begge synes at det er nemmere på flere områder end hvad vi havde “frygtet”- og hørt om. Og det er jo bare dejligt!

Vi burde i stedet fortælle folk om, hvor skønt det er. Livet har jo aldrig været nemt – come on! Der er ingen grund til skræmmehistorier. Jeg tror at nogen blot vil komme til at gøre det hele svære for sig selv ved, at lytte for meget til den slags. Og det er ikke dér vi skal lægge vores energi.

De første par dage havde vi svært ved, når Sommer græd. Men så huskede vi hinanden på, at gråd er det eneste sprog hun har. Det betyder ikke at hun har ondt- eller er ked af det pga. os. Det er så vigtigt at huske på! Det lyder så hjerteskærende når de små pjevs græder og man kommer til at tage det helt tæt på. Det er kun et sundt tegn.

Men alt i alt, så har de første par uger været helt fantastiske. Vi er lidt udmattede når vi kommer til aften- og igen de tidlige morgener eller hvis hun vågner midt om natten. Vi må sove længe når vi bliver gamle 😉
Og lige for tiden nyder jeg virkelig at vågne op til disse mørke morgener og ligge sammen med hende og se solen stå op.
Et af det bedre råd, som vi vil følge er at nyde hvert øjeblik sammen med hende. Vi får aldrig tiden igen. Hun vokser og vokser og selvom at vi ser hende hver dag, så kan selv vi se den udvikling der sker med hende gradvist. Hun får mere og mere personlighed og sine egne udtryk.

Jeg vidste godt at det ikke ville være nemt hele tiden med en baby og at man kommer til at være træt. Man kommer til at græde og forholdet bliver testet. Man skal være omstillingsparat hele tiden og baby er altid den 1. i rækken.
Det kommer dog bag på mig, hvor svært amning kan være i starten men mit råd er bare: hold fast! Hav tålmodighed! Det skal nok komme- og det skal nok blive bedre.

-Nu er baby sulten, så jeg må hellere vende tilbage til “reden”. Tak fordi du kiggede med!

Og husk nu – alt er kun i en periode <3 

Min fødselsberetning 13/10-18

Så har jeg endelig fået skrevet det hele ned (mere eller mindre i hvert fald 😉). Det har uden tvivl været den vildeste oplevelse nogensinde! Og min historie er ikke en skrækhistorie. Så læs endelig med, hvis du er nysgerrig og ønsker at høre om en god fødsel. 

Hvor skal jeg dog starte. Altså, FUUUCK, hvor var det vildt! Man hører så meget og danner sig forskellige forestillinger om, at sådan er det nok og måske kan smerten sammenlignes lidt med dette her.
Noget af det, der altid har været det helt store spørgsmål for mig er nemlig, “hvor ondt gør det?” Der er flere der har skrevet og spurgt mig om det, men helt ærligt. Jeg har så svært ved det spørgsmål stadigvæk. For det ér virkelig stadig noget, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Men jeg kan fortælle jer hvordan det hele startede for mig.
Onsdag d.10/10 begyndte jeg for alvor at mærke til veer. (Har igennem graviditeten haft en del plukkeveer), så jeg vidste at dette var anderledes og det blev stærkere og stærkere som timerne gik. Andreas og jeg begyndte om aftenen at tage tid på, men de var stadig meget uregelmæssige. Der var ikke meget søvn den nat og dagen efter blev det bare værre, men stadig ikke noget regelmæssigt. Vi fik også et forgæves besøg på sygehuset den aften. Så der var heller ikke meget søvn denne nat.

D.12/10 begynder veerne at blive regelmæssige (endelig!!!) med ca. 10 min. imellem indtil om aftenen hvor de til sidst kommer med 3-4 min. imellem. Her ringer vi til min mor og hendes kæreste, som tager med os på sygehuset. På dette tidspunkt er klokken omkring 21 og jeg er 3 cm åben. Jeg får derfor lov til at blive og kommer i et badekar ret hurtigt. Jeg ligger der ikke længe, da jeg ikke synes det hjalp mig. I stedet kommer jeg ind på fødestuen og får noget lattergas. Da jeg aldrig har prøvet det før, var jeg ikke så glad for det lige til at starte med og jeg gik en lille smule i panik. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville “forsvinde” sådan fra virkeligheden. Men efter lidt tid blev det altså rart! For imellem veerne kunne jeg nemmere slappe af med det lattergas. Jeg havde en fest imellem veerne og hørte lidt musik inde på stuen også. I mellemtiden havde Andreas, min kæreste, ringet til samtlige familiemedlemmer for at fortælle at nu var det altså nu!

Under fødslen havde jeg de nærmeste rundt omkring mig. Min mor, far, bedste og Andreas. Så det blev en rigtig “familie-fødsel”, hvilket jeg havde ønsket fra start og jeg har slet ikke fortrudt det!

Fra vi ankom til fødestuen, gik der 7 timer (1 times tid med presseveer) og så havde vi vores lille prinsesse i armene (13/10-18 kl. 04:10). 2850 gram fordelt på 50 cm. En fuldstændig perfekt baby <3

Det var hårdt! Men hold op, hvor føler man sig stærk og sej bagefter. Nu havde jeg heller ikke sovet i næsten 3 døgn på dette tidspunkt, så det er klart at man er udmattet også. Det lidt mindre sjove var, at jeg fik en 2. grads bristning samt jeg fik forstuvet mit haleben. Det resulterede i, at jeg hverken kunne sidde eller gå de første døgn efter. Vi kunne derfor heller ikke komme på barselshotel sammen, som havde været vores plan.
Så Andreas kunne ikke være der sammen med os om natten (22:00-08:00). Det var rigtig øv, men de var rigtig søde på sygehuset til at hjælpe heldigvis, nu hvor jeg ikke rigtigt kunne bevæge mig så meget.

Vi tog hjem igen efter halvandet døgn, da der ikke var grund til at blive. Jeg kunne lige så godt ligge herhjemme, som dér og så havde vi også farmand omkring os hele tiden, hvilket var så dejligt. Han har været så god ved os her den første tid! Nu her 10 dage efter, starter han i skole igen og lille Sommer og jeg skal til at være alene sammen i løbet af dagen. Det bliver super hyggeligt og spændende. Jeg er også ved at være godt gående igen og vi har det alle super godt!

Jeg tror at jeg slutter her. Så hvis du er førstegangs- eller ikke har prøvet en fødsel endnu,

 GLÆD DIG! Det er fantastisk at opleve.

Tak fordi du læste med <3