Min fødselsberetning 13/10-18

De første 2 uger som mor- Er jeg blevet overrasket?

Jeg har nu været mor til den sødeste- og smukkeste lille guldklump i 2 uger (i overmorgen).
Livet som forældre er en kæmpe stor omvæltning og rutinerne skifter hele tiden i takt med hendes udvikling – eller dvs. der er slet ikke en rutine, lige nu i hvert fald.
Jeg vil fortælle lidt om, hvordan de sidste 2 uger har været for os. Ting som er kommet bag på os- og ting som faktisk er nemmere end forventet. 

Den aften vi kom hjem med hende første gang (halvandet døgn efter fødsel), var så underligt! Hun lå bare der i liften og sov, og lejligheden så ud som vi forlod den. Dog gik det hurtigt op for mig, hvor stor en hjælp det havde været for os på sygehuset nu hvor jeg hverken kunne gå/stå/sidde/vende mig osv.
Derfor måtte vi hurtigt flytte lidt rundt på ting i lejligheden for at gøre det hele lidt nemmere for mig. Så vi byggede “rede” inde i stuen, hvor vi alle 3 har sovet lige siden. For hver dag der gik, fik jeg det også meget hurtigt bedre – men vi sover altså stadig inde i stuen. For nu er det bare blevet så hyggeligt!

På 4-5 dagen da mælken for alvor løb til, havde jeg en lidt øv-periode med 39 i feber og i konstant smerte. Vi endte med et lille besøg hos vagtlægen og noget smertestillende, og så gik det heldigvis også forholdsvis hurtigt over igen. Som Andreas så fint mindede mig om, så er alting i en periode. Godt eller dårligt, så er det kun i en periode og så skifter det igen. Det har hjulpet mig meget, når jeg en gang imellem føler at det bliver lidt hårdt.

Så herhjemme er det hårdt af og til, måske fordi hun ikke lige kan falde i søvn, når vi er trætte. Men det er højest svært i et par timer og med det i baghovedet og en god portion tålmodighed- og støtte i hinanden, så klarer vi det. Det hjælper virkelig at tage det hele i perioder! Og sover hun endelig og vågner igen fordi hun har lavet i bleen, så betyder det at vi starter forfra. Det er øv i 5 min. og så husker vi på, at det kun kan blive bedre fra nu af.

Men for at være helt ærlig, så er Sommer en dejlig nem baby. Hun sover det meste af natten, hvilket vi er meget taknemmelige for. Hun sover gode lure om dagen (1-3 timer ad gangen). Hendes vågne timer bliver mere og mere, men hvor er hun altså skøn når det endelig er! Hun smiler og er så nysgerrig allerede. Trætheden forsvinder med det samme hun smiler til os. Det er virkelig den største gave i livet – det har de ret i.

På samme tid synes jeg at vi har hørt på så mange fortælle os om, hvor hårdt det er. Det er sådan noget folk gerne fortæller dig. Det er også fint nok, til en hvis grænse.
Både Andreas og jeg nåede hurtigt til et punkt i graviditeten, hvor vi blev nødt til at lukke af for den slags historier. For hvad hjælper det os egentlig? Man kan sige at det havde en positiv effekt, da vi begge synes at det er nemmere på flere områder end hvad vi havde “frygtet”- og hørt om. Og det er jo bare dejligt!

Vi burde i stedet fortælle folk om, hvor skønt det er. Livet har jo aldrig været nemt – come on! Der er ingen grund til skræmmehistorier. Jeg tror at nogen blot vil komme til at gøre det hele svære for sig selv ved, at lytte for meget til den slags. Og det er ikke dér vi skal lægge vores energi.

De første par dage havde vi svært ved, når Sommer græd. Men så huskede vi hinanden på, at gråd er det eneste sprog hun har. Det betyder ikke at hun har ondt- eller er ked af det pga. os. Det er så vigtigt at huske på! Det lyder så hjerteskærende når de små pjevs græder og man kommer til at tage det helt tæt på. Det er kun et sundt tegn.

Men alt i alt, så har de første par uger været helt fantastiske. Vi er lidt udmattede når vi kommer til aften- og igen de tidlige morgener eller hvis hun vågner midt om natten. Vi må sove længe når vi bliver gamle 😉
Og lige for tiden nyder jeg virkelig at vågne op til disse mørke morgener og ligge sammen med hende og se solen stå op.
Et af det bedre råd, som vi vil følge er at nyde hvert øjeblik sammen med hende. Vi får aldrig tiden igen. Hun vokser og vokser og selvom at vi ser hende hver dag, så kan selv vi se den udvikling der sker med hende gradvist. Hun får mere og mere personlighed og sine egne udtryk.

Jeg vidste godt at det ikke ville være nemt hele tiden med en baby og at man kommer til at være træt. Man kommer til at græde og forholdet bliver testet. Man skal være omstillingsparat hele tiden og baby er altid den 1. i rækken.
Det kommer dog bag på mig, hvor svært amning kan være i starten men mit råd er bare: hold fast! Hav tålmodighed! Det skal nok komme- og det skal nok blive bedre.

-Nu er baby sulten, så jeg må hellere vende tilbage til “reden”. Tak fordi du kiggede med!

Og husk nu – alt er kun i en periode <3 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsberetning 13/10-18