Vores barselsgaver (video)

Når alt kommer til alt

Jeg har været mor i 16 dage (384 timer). Ja, jeg tæller altså stadig..
Det er helt vildt som tid og timing er begyndt at fylde alt i hverdagen. Alt bliver talt- og skrevet ned (sovetider, spisetider, lortebleer osv.)
Jeg troede at min mor var skør, da hun engang viste mig alle hendes flere-hundrede siders notater omkring mig.
Men, now i get it! 

Tid er virkelig blevet altafgørende! Desværre kan man jo slet ikke planlægge noget endnu, med sådan en lille mus. Folk siger altid “sov, når baby sover”, men jeg må bare erkende at det fungerer bare ikke for mig. – Ikke i længden i hvert fald. For det første ved man aldrig hvor længe hun har tænkt sig at sove og det gør bare, at man kommer til at “stresse” lidt over det i stedet og så kan man slet ikke slappe af.

Så i stedet nyder jeg at lave andre ting imens hun sover, for så føler jeg mig klart mere frisk og omstillingsparat! Det kan være noget så dumt som lige at sætte en tøjvask over, eller tømme opvaskemaskinen. Måske kan jeg endda nå et varmt bad, spise lidt og se noget Netflix. Dét er virkelig blevet guld værd!

Nu er vi også heldige de fleste nætter, hvor hun sagtens kan tage en 4-5 timer i streg og det giver helt sikkert det ekstra energi (hvis man kan kalde det det) i løbet af dagen.
Der er selvfølgelig også dage, hvor jeg kan tage en time eller to i løbet af eftermiddagen, hvor hun tit sover én god lur. Det tager jeg lidt som det kommer. Men hold nu op, hvor bliver man hurtigt kreativ i sin planlægning.
Igår fik jeg f.eks. en dejlig gåtur med barnevognen i en times tid til formiddag, hvor musen bare sov igennem det hele. Da vi kom hjem valgte hun lige at sove 1/2 time videre i liften, hvilket resulterede i at jeg nåede at pynte hele hytten op til jul. (:-D) Det er måske lige en uges tid eller to for tidligt, men who cares. I det mindste nåede vi det!

1/2 time kan nemt føles som 2 timer nu – det er helt vildt underligt, hvad man kan nå lige pludselig. Og dejligt! Det er super skønt.
Men skud ud til alle enlige forældre – jeg har virkelig kæmpe stor respekt for dem der kan det. Jeg er så glad for at vi er to om det herhjemme og kan aflaste hinanden en gang imellem, når der virkelig er behov for det.

Når alt kommer til alt,
Så sætter jeg langt større pris på den tid jeg har nu, i forhold til før. Al den tid man havde til ingenting, som et eller andet sted bare blev taget for givet- og spildt. Nu bliver hvert minut udnyttet og på trods af hvor hårdt det til tider kan være, så er jeg vild med det!

Tak fordi du læste med,
//Sasja Lykke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores barselsgaver (video)