En dag med os (baby på 3 uger)

Min krop 3 dage efter fødslen

Flere har spurgt ind til om jeg er begyndt at træne efter et billede/video på Instagram (sasja_lykke),
som blev taget lige knap 3 døgn efter fødslen.
Efter en lidt længere overvejelse, har jeg nu valgt at lave et helt  indlæg omkring det,
og for at snakke lidt om,
hvordan jeg har det med min krop efter at have født. 

Jeg har tænkt meget over om jeg skulle lave dette her indlæg. Hvorfor? Fordi mine tanker går på om jeg mon kommer til at støde nogen ved det. For folk kan hurtigt blive grove over de sociale medier og det er så ærgerligt, men det er jo “old news.” Jeg har bare desværre også fået et par kommentarer, som ikke var særligt rare og det gjorde mig ret usikker på om jeg burde lave dette indlæg.
For JA det er sgu fucking fedt at være tilbage i sin egen krop (nogenlunde) igen, på så kort tid. I hvert fald hvis man ser på det udadtil.
Men indvendigt føler jeg mig altså anderledes og jeg føler at det er svært at snakke om. Det er svært at sige det højt i hvert fald.

“For jeg kan da slet ikke tillade mig at brokke mig over noget.”
                                                                                                               ..men jo
Mine ribben er stadig meget ømme og jeg føler ikke at mine organer sidder på plads! Mine bryster er enten ved at springe eller så er de ikke-eksisterende. Huden er stadig meget løs hist og her og mit hår var én stor fuglerede efter næsten 3 uger med konstant knold. Jeg troede aldrig på at jeg skulle få det redt helt ud igen! Heldigvis hjalp min mor mig til sidst og vi kom igennem det med en masse balsam, sved og tårer! 😀 
Jeg fik forstuvet/brækket mit haleben og jeg fik en 2. grads bristning og var sengeliggende de første dage efter, hvilket resulterede i at jeg ikke kunne gå rundt med min datter. Jeg kunne ikke selv løfte hende op til mig. Jeg kunne ikke skifte hende eller give hende tøj på. Det var hårdt.

På nogen punkter er vi bare mere heldige, og ligeledes uheldige på andre. Men når det så er sagt, så er jeg super glad for at jeg har fået min krop tilbage igen. Specielt den sidste måned som gravid, tog ret hårdt på kroppen synes jeg! Det er en kæmpe lettelse endelig at kunne ligge på maven også igen 😀

Men nej, jeg træner ikke som sådan endnu. Jeg laver lidt små-øvelser herhjemme og går en masse ture med barnevognen.
Mit medlemskab til Fitness World startede op her 1. november, men umiddelbart er det ikke helt der jeg er endnu. Sommer er også kun lige 1 måned ( i dag) og jeg ammer mere eller mindre hver 2-3 time. Det kræver i hvert fald lige noget god timing samt én der kan være hjemme og se efter hende imens – eller en god trænings makker! Jeg overvejer meget at prøve at tage hende med og håbe på at hun nok bare vil sove igennem det hele, meeeen… Nu må vi se.

At føde et barn er så vildt – og det er helt utroligt hvad kroppen kan klare. Og det må- og skal vi altså være stolte af! Om det er med ekstra kilo og strækmærker eller ej <3

En masse kærlighed herfra,
//Sasja Lykke

 

2 kommentarer

  • Frida

    Er det de unge mødre du skal være med i? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jørn Johansen

    Så flot skrevet. Ja det er et mirakel det kan lade sig gøre. Livet er en gave for os alle.
    Få det bedste ud af det. Det skal bare leves.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag med os (baby på 3 uger)